For nyligt har jeg været heldig, at blive interviewet af Katrine Irminger Sonne fra Teknisk Landsforbund, hvor jeg skulle fortælle lidt om mine værker og de historie, der står bagved dem.
Jeg har valgt at fremhæve 2 produkter, da de har en naturlig historie, der fortæller noget om mig som person, der er bagved produktet.
Det er en 3D installation, der har fået et ambitiøst navn ”Taking my place” og et lampe sæt bestående af 3 lamper ”Organic light”
Jeg synes, at farver, former og det visuelle udtryk, som designer eller kunstner fremstiller, fortæller mere om dem end det, som de kan formidle gennem sproget.
I mit tilfælde kan det forstås rent bogstaveligt. Da jeg flyttede til DK for ca. 7 år siden, havde jeg intet sprog (kunne kun engelsk, og det var ikke den bedste måde, hvorpå man kommer til et lokalt miljø i Vestjylland).
Jeg havde heller ikke klar bevidsthed om, at der kunne sættes ord på mine beslutninger og handlinger, da mange af de ting jeg var i gang med, var rent intuitivt drevet.
Jeg kunne ikke helt besvare det spørgsmål om, hvorfor jeg var flyttet til DK, fordi det ikke var på grund af kærlighed eller søgning efter noget bestemt arbejde.
Jeg havde faktisk kun et ønske om, at kunne bruge min tidligere uddannelse fra kunst akademiet til noget brugbart og indenfor dette felt, som jeg allerede var uddannet til, nemlig – tekstil kunst.
Muligvis derfor opstod der en mulighed for at kunne rejse til DK for at ”videre søge min vej i kunsten”.
Og min vej startede helt fra det laveste trin: med – rengøring – hvor jeg kunne arbejde uden noget avanceret sprog og uden fastsat bevidsthed om, hvem jeg er og hvad jeg kan.
I 2011 opstod der en ny mulighed ved siden af 2 rengøringsjobs at åbne en lille butik i Holstebro Bazar.
Der oprettede jeg mit lille firma Deko Tema som registreret. For første gang skulle jeg ”står” i verden med en forretningsorienteret profil. Smiler
Lige nu er jeg næsten færdig med min 4. års uddannelse og studie på Teko i Herning, hvor jeg via min uddannelse som tekstilformidler, lærer at sætte ord på mine handlinger og beslutninger, som jeg foretager mig. (min uddannelse indeholder en stor del af formidling J)
Det har været et hårdt trin for mig at tage og ikke kun pga. sproget, men mest pga. min personlighed, der har tendens at handle spontant og intuitiv uden logiske forklaringer 🙂
Og nu, ud fra min nuværende perspektiv og bevidsthed, kan jeg mere og bedre definere mig, at hvert seriøst design eller kunst produkt, der har ”kommet i verden”, har sin udviklings historie bag sig.
Personligt, syes jeg, at der er nogle produkter, der er mere ”bane brydende” for ens kreative erfaring end andre. De fastsætter nogle forklaringer og personlige beslutninger. Sådan kom værket ”Taking my place” i verden – en 3D installation, hvor jeg har formgivet en udviklings periode omkring min identitet på flere planer.
Via værket ville jeg kommunikere om smerte, frustrationer, afvisninger men … der blev skabt værket, at jeg turde beskrive det som en ”vild plante” – fyld med lys, kraft og energi.
Lampe sættet ”Organic light” er mit første tværfaglige samarbejde med andre (belysning og konstruktion), hvor jeg igen forsøger at finde min vej til et tekstiludtryk, der kan bruges i en daglig sammenhæng i de danske hjem.
En af mine stærkeste inspirationskilder her i landet – er vestkysten og Vesterhavet. Jeg var ikke vandt til at se på ”så barske” landskaber fra mit hjemland. Men, på en uforståelig måde, tiltrækker det vilde, det barske og det uforudsigelige mig.
Former og farver til ”Organisk light” kommer fra dette landskab. Jeg har slæbt flere kalksten med huller hjem og placeret i hver rum i mit hjem, da de virker på mig som noget ret ”helligt”, rene og skulpturelle.
Der kommer formerne fra, dog sker det hele stadigvæk ubevidst, hvor jeg senere kan se sammenhængene eller sætte ord på historien bagved produktet.
Kort sagt, uanset hvad, er det en 3D installation eller lamper, der kommer til verden – de har en indkodet fortælling ”om den ukendte vej i kunsten”.
For nogle designere/ kunstnere er vejen mere harmonisk og rolig, jeg oplever den stadigvæk som en ”surfing” i Vesterhavets bølger – ukendt og uforudsigelig, dog ægte.
