Imens det er sommer arbejder jeg med nogle emner, som har været meget tæt på mig i en længere periode.
Jeg har meget lyst til at slippe emnerne frit for at rydde op i nogle tanker og følelser, som nu er kommet til et stadie og parathed til at kunne tales om.
Lethed, frihed, identitet, forhold, kærlighed, livet – alt sat op i en stor bunke, hvor jeg via selve den skabende proces, hvor jeg prøver at forstå, hvilke forhold jeg har til alle disse begreber.
Selvom jeg har erfaring med selve de kreative processer, synes jeg stadigvæk, at det er svært at åbne op til det ubevidste, kaos, nøgne følelser uden form og ingen selvforstået retning.
Man kan tit komme til at føle sig fanget af og påvirket af stærke impulser og den kraft som følger dem. Søgningen efter sine udtryksformer og den søgning bliver til en vis overlevelses eller livsstil. Og det kan virke hårdt…
Jeg lærer ”at gå” meget langsomt, når kaosset starter at blæse igennem mig, selvom det er meget svært for mit temperament at afvente pauserne i tankerne.
Jeg lærer at slappe af i det, at jeg må give plads til det skabende, ukendte ”flow”, som driver mig. Slappe af i det, at jeg ikke kender kunstværkets vej og hvad ”det” vil med det gennem mig.
Jeg må bare stole på det og skrive på alle mine vægge: at alt vil blive godt på en eller anden måde og at jeg kan komme til at møde den form og udtryk, som samtidigt skaber mig som Ilze.
